REMEDY – Blues´n boogierock´n roll

Se på YouTube

REMEDY blev grundlagt i 1998 af bassisten Ole Nørskov. Det har gennem årene spillet utallige jobs på alle slags scener og har haft en del forskellige musikere i sving.

I foråret 2015 har bandet undergået den seneste forandring. Det har betydet, at orkestret nu fremstår stærkere end nogensinde før med en knivskarp og tydelig kant.

Den ualmindeligt ferme guitarist og sanger Ole Bech er indtrådt, og de to sidste pladser besættes af to af de absolutte sværvægtere indenfor rytmisk musik i Danmark, nemlig tangentspilleren Peter Bødker samt trommeslageren Frank Thøgersen. Disse to sidste behøver næppe nogen nærmere præsentation.

Ialt fremstår REMEDY som et super liveband, der kan fængsle folk – hvadenten de ønsker at danse eller blot stille vil nyde energien, der strømmer fra scenen. Bandet har haft de allerbedste folk til at komponere for sig, og de elsker at give deres bud på dette materiale.

REMEDY – unlike any other band

PS: Blandt mange andre, har flg. bands gennem årene benyttet sig af én eller flere af REMEDY´s folk:
Bamses Venner, Stig og Vennerne, Pocket Players, Intellectuals, Johnny Madsen Band, Soulmates.

You may also like...