Ingvar og Bandet

 

Ingvar og Bandet

Glem alt om Cuba krisen, Vietnam krigen og mordet på JFK.
60`erne var også en masse fed musik.

I den sidste snes år har en konstant efterspørgsel bragt Ingvar og Bandet land og rige rundt med bl.a koncerter på flere festivaler eksempelvis Ringe og Tønder festivalerne.

Ingvar og Bandet er stadig on the road året rundt, og der er ingen leflen eller logren når de når de fyrer deres tre timer lange rock show af. Det er musikken fra det 20. århundredes 6. årti der står hjertet nærmest og efter så mange år på de danske scener er bagkataloget svulmet op og indeholder de fleste af periodens vigtigste sange fra rockens spæde start i midten af 50erne, med kunstnere som Elvis, Chuck Berry og Little Richard, ind i de tidlige 60ere med Sam Cook og Ben E. King, over guldalderen fra 64-67 med The Kinks, Cat Stevens, Manfred Mann og Monkies og til Creedence Clearwater Revival, Van Morrison og Steppenwolf som dominerede, den mere levende del af rockscenen, fra 68 og til periodens slutning i 1970, hvor The Beatles blev opløst. The Beatles sange er naturligvis repræsenteret i rigelige mængder. Det samme gælder de to andre helt store stilskabere, RollingStones og Bob Dylan.

Ingvar og Bandet præsenterer denne aften desuden sangene fra Ingvar og Bandets seneste cd. ” North Bound “, som indeholder en samling Engelske og Amerikanske Folk, Rock og Pop klassikere fra 50 erne  60 erne og 70 erne. Kort sagt er der lagt i ovnen til en rigtig fed aften og et solidt genhør med nogle af 60’ernes mest iørefaldende hits.

Bandet består af:
Ingvar Frydkjær: Sang, guitar og mundharpe.
Per Hougaard : Guitar og kor.
Michael Wedgwood: Bas og kor
Torben Kastbjerg: Trommer og kor.

 

You may also like...