Børnebanditterne

Musikerne i Børnebanditterne har turneret DK tyndt med Babybandet og er nu klar at at rykke op i ”næste klasse”. Musikken er bevidst så bred i genrer som muligt, og vi gør en dyd ud af at variere såvel repertoire som sceneperformance.
Vores koncerter er bygget op omkring princippet kultur med børn, og deltagelseskultur med et læringsperspektiv er helt afgørende for os. Al tekst og musik er skrevet af Børnebanditterne.
Alle fire musikere er professionelle, rutinerede og uddannet på konservatoriet m.m

Hvor kommer sambaen fra? Hvordan lyder musikken i Kina? Har Danmark sin egen musikgenre?
Børnebanditterne har skrevet 8 børnevenlige sange, der hver repræsenterer et lands musikkultur
På denne jordomrejse åbner vi ørerne for verdens mest markante musikgenrer, når vi rejser fra land til land og undersøger både musikken og landefakta akkompagneret af en billedserie fra hvert land vist på lærred.
Vi skal til karneval i Rio, se solen stå op i Egypten, danse folkedans i Danmark og meget mere.
Kom hjem fra denne jordomrejse med følelsen af, at musikken i verden er mangfoldig, som os mennesker

EKSTRA MINIWORKSHOP (20 min) – kan tilkøbes
Børnene møder Børnebanditterne inden koncerten og lærer nogle seje dansetrin, som skal med i koncerten.
De bliver inddelt i 4 grupper – en til hver børnebandit, og så skal vi arbejde med dansetrin til en ”rejsesang”, som skal bruges som jingle, hver gang vi rejser til et nyt land.
Grupperne roterer efter 5 minutter, så alle kommer rundt til i alt 4 poster. Ved hver post møder børnene en ny børnebandit og lærer en ny dans. Til sidst samles vi i koncertsalen og lærer en lille folkedans alle sammen fælles.
Det er samtidig starten på koncerten og rejsen Jorden Rundt, hvor vi således starter i Danmark.
OBS: Børnebanditterne skriver selv deres sange og tekster og udvikler fortællingerne til koncerten

På Legepladsen

”På Legepladsen” handler om suset i maven i ”Gyngesangen”, om at hoppe op til skyerne i ”Trampolinsangen”, om at stå i kø ved rutchebanen i ”Rutchesangen”, om at flyve op i ”Ballonsangen”. Vi synger om de venskaber, skænderier, nye idéer og lege, der opstår på legepladsen.
Den sprudlende energi på legepladsen tager vi med ind i koncertsalen og giver børn og voksne en uforglemmelig oplevelse, som samtidig er dagens motion. Der bliver ikke megen mulighed for at slappe af, når Børnebanditterne leverer et show med musik i forskellige genrer og med masser af ”dansemoves” og fagter til sangene.

 

 

You may also like...